Museumskonkurrence med fokus på stedtilpasning og lokal byggetradition

Dette projekt blev udviklet som en del af en arkitektkonkurrence i Norge, hvor opgaven var at designe et museum og tilhørende funktioner. Projektet blev udformet i samarbejde med Casper Malmberg Skaftved, og designet er inspireret af stedets unikke kvaliteter og lokale byggetraditioner i Fetsund, Norge.

Funktionel opdeling af bygningen

Bygningen er designet med en klar opdeling i to dele – en åben, offentlig del og en mere afskærmet, privat sektion. Den nedre del huser det offentlige museum, mens den øvre del rummer administration, undervisningslokaler og andre private funktioner. Denne opdeling sikrer en naturlig logistik i bygningen, hvor besøgende nemt kan navigere mellem offentlige og private rum.

Tilpasning til den lokale skala og kystlinje

For at nedbryde bygningens skala og tilpasse den til det omgivende miljø er højden reduceret gennem en skrånende taghældning. Dette skaber en mere imødekommende facade, der harmonerer med de eksisterende bygninger i området. Bygningen er desuden opdelt i mindre, forskudte enheder, hvilket yderligere understøtter den mindre skala, som er karakteristisk for den norske kystlinje og bygningsmiljøet i Fetsund.

Materialer og lokal byggetradition

Udtrykket af bygningen er en moderne fortolkning af traditionelle norske byggeteknikker og materialer. Ved at bruge lokale materialer og referere til den omkringliggende arkitektur skabes der en dialog mellem fortid og nutid, som respekterer stedets historie, samtidig med at der skabes et moderne museum.

Havardur Olsen
Havardur Olsen

Jeg er arkitekt og grundlægger af Olsen Arkitekter, hvor jeg siden 2016 har arbejdet med at skabe hjem, der fremmer livskvalitet og afspejler husejernes værdier. Min passion for arkitektur startede allerede som barn. Jeg er opvokset i et arkitekttegnet hus, hvor jeg oplevede, hvordan et unikt hjem kan påvirke både livet indeni og de mennesker, der besøger det. Mit barndomshjem var et sted, jeg altid stolt præsenterede for andre – og den oplevelse har inspireret mit arbejde som arkitekt.

Som søn af en arkitekt var jeg tidligt omgivet af byggeprojekter og interesse for design. Jeg arbejdede allerede som ung med bygninger og bygningsdele, bl.a. med installation af vinduer og døre. Denne praktiske erfaring blev udbygget mellem 10. klasse og teknisk student, og efterfølgende førte rejsen mig til Danmark, hvor jeg studerede til arkitekt.

Efter min bacheloruddannelse valgte jeg at afprøve mit talent i praksis – både som projektleder i min fars tegnestue og som arbejdsmand på et byggefirma. Her fik jeg en unik forståelse for alle led i en byggeproces, fra stregerne på papiret til det færdige byggeri. Min rolle som projektleder på en større ombygning lærte mig at forene design og funktionalitet under komplekse forhold.

Med denne erfaring i bagagen afsluttede jeg min kandidatuddannelse i 2016 og startede min egen tegnestue. Olsen Arkitekter har siden udviklet sig til en specialist inden for enfamiliehuse og familiebaserede projekter. Min ambition er at enfamiliehuse, ikke blot følger trends om æstetik, men finder æstetik i det personlige, som også løfter livskvaliteten for dem, der bor der.

Mit arbejde er inspireret af min egen historie og mit barndomshjems betydning. Jeg brænder for at skabe rammer, hvor familier kan leve deres bedste liv – med skræddersyede løsninger, der tager udgangspunkt i deres værdier og drømme.

Articles: 21